Meningsskabelse i livets udfordringer

meningsskabelse

Livet er fyldt med usikkerheder og skift, som kan fylde os med frustrationer, vrede og modløshed. Det eneste vi ofte anskuer som sikkert i livet er døden. Men tænker du lidt over det, er den eneste garanti i livet faktisk, at forandringer og udfordringer er de eneste konstanter du kan regne med at møde livet igennem. Hele vores verden er bygget op omkring forandringer; fra døgnets rytme, årstidernes skiften til stjerners bevægelser.

Udfordringer ses i dit daglige liv hver eneste dag, fra små ting i dit familieliv som forælder, partner og ven til globale udfordringer med klimakriser, pandemier og naturkatastrofer.

Fordi forandringer og udfordringer er en konstant faktor i dit liv, betyder det ikke at du ikke har et valg om hvordan de skal påvirke dit liv. Du kan sagtens leve dit liv meningsfuldt og med en åben, positiv og kærlig tilgang. Det eneste du skal gøre for at lykkedes med at fylde dit eget liv med nogle kraftfulde konstanter, som du har valgt.

Hvilke konstanter er der så i dit liv, som kan bringe dig mening, åbenhed, positivitet og kærlighed? Der er alle de ting du elsker, det der giver dig værdi og dine unikke talenter, du skal blot indstille dig på at sætte dem i spil og få dem til at fylde – De støtter dig i mødet med livets konstante forandringer og udfordringer.

meningsskabelse

For at sætte dine egne konstanter i spil, skal du søge ind i dig selv og undersøge hvem du i virkeligheden er og hvad du elsker, får værdi af og hvad du er særligt god til. Dette er det første skridt, så du kan omfavne forandringerne og udfordringerne i dit liv. De forandringer og udfordringer du møder, er med til at forme dig, definere dig og skabe din fremtid. En fremtid som er fyldt med meningsfuldhed, positivitet og kærlighed, hvor du kan vokse, gro og trives i de forandringer og udfordringer, som livet giver dig. 

Når du evner at favne forandringer og udfordringerne med stor bevidsthed om hvem du er og hvad du vil, så bliver de et værktøj til din egen udvikling. Hvad kan du bruge dem til, hvordan kan du navigere igennem dem, hvilken læring er der i dem og hvordan kan de bidrage til dit liv.

Find hjælp i disse simple værktøjer:

Forbliv grounded ved at have modet til at mærke efter i dig selv. Åndedrætsøvelser, yoga, meditation, gåture i naturen er fantastiske værktøjer til at finde dig selv. Herigennem finder du ro, fokuserer dit sind og fører dig selv ind i en tilstand af ro og balance.

Søg sandheden ved at udforske hvad du elsker, dine værdier og overbevisninger kan åbne dit hjerte overfor dyb indsigt i dit eget indre. Et værktøj hertil er at føre dagbog. De fortællinger du har om dig selv, er bygget op år efter år, udfordring efter udfordring, forandring efter forandring. Din egen sandhed består af mange lag. Ved at skrive dem ned, kan du få indsigt i, om de sandheder du fortæller dig selv tjener dig længere og er de overhovedet sande. Gennem en dagbog kan du udforske dine egne følelser og undersøge sandheden i dem. Søge ind i om du har været ærlig overfor dig selv. Ved at opsøge din egen sandhed, får du mulighed for at rydde op i dine følelser og tilgive dig selv og andre. Tilgivelse giver dig mulighed for at helbrede de sår du har fået på sjælen gennem livet, herigennem får du dit selvværd og selvtillid tilbage.

Brug din egen indsigt og søg selskab med andre, som ligesom dig søger at omfavne livets forandringer og udfordringer på meningsfuld, positiv og kærlig vis. Konstruktive fællesskaber styrker dine egne konstanter, så de kan blive styrket og understøttet. Det giver ligeledes stor mening at indgå i fællesskaber, hvor du kan bruge din viden og indsigt til at støtte andre i deres rejse. Måske som frivillig, ved at undervise i mindfulness eller støtte en ven på rejsen gennem dennes udfordringer.

Fylder du dit liv med konstanter, som bringer dit liv mening, positivitet og kærlighed, så finder du ind i en verden, hvor forandringer og udfordringer er en styrke frem for en hæmsko. Her kan du formå at modtage livets “gaver” som transformative muligheder, der gavner dig på din rejse gennem livet. Du kan ikke forvente at have eller få kontrollen over livets vej, men er du bevidst om dig selv, dine værdier, dit eget værd og er du rodfæstet i dig selv, kan du få stor indflydelse på hvordan du vil opleve din rejse gennem livet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Call Now Button